Sunds Fodboldgolf
VM i foldboldgolf 2009
Sunds Open 2012
Sunds Open 2012
 
Sunds Open 2012 foregår søndag den 27. maj 2012 fra kl. 10.00. .
 
Det er tredje gang vi arrangerer Sunds Open og der bliver igen mulighed for at konkurrere i både en herre- og damerække. 

Turneringen er åben for alle - uanset om du er en erfaren fodboldgolfer eller det fortsat er nyt for dig!.
 
Turneringen vil foregå over to runder, hvor det er den samlede score, der tæller.
 
Vinderne får navnet på vores pokal, der er præmier til bedste og så deles der selvfølgelig point ud til ranglisten i DFGU.
 
Prisen for at deltage er 100 kr.
 
Der vil blive solgt drikkevarer på dagen og vi tænder selvfølgelig op i grillen og sørger for at I kan købe pølser og brød.
 
Tilmelding sker ved at sende en mail til: mail@sundsfodboldgolf.dk 
 
Vi håber mange vil deltage og se om de kan forbedre de officielle banerekorder sat af Steen Hessel ved Sunds Open 2011 med 58 spark og for damerne er det fortsat rekorden fra VM i 2009 med 73 spark, sat af Linnea Höök fra Sverige.
 
Se meget mere om hvordan Sunds Open er gået i 2010 og 2011 nedenfor.
 
Tilmeldte:
 
Herrer: (6)
 
Bent Sandfeld
Bo Kristiansen
Jakob Nissen
Mikkel Grove
Thomas Bjerregaard
Torben Maler Kristensen

Damer: (3)

Britta Kristiansen
Marianne Balsgaard
Tanja Kristiansen
 

 
Sunds Open 2011
 
Sunds Open 2011 blev afviklet søndag den 29. maj 2011. Det var anden gang og dermed er der nye vindernavne klar til indgravering på pokalerne.
 
27 deltagere var tilmeldt herre-rækken mens kun 2 havde meldt deres ankomst i dame-rækken. Der blev dog alligevel kæmpet intenst om sejren, der gik til Lone Simmelsgaard fra Herning over Pernille Risbjerg fra Vorgod. De to byttede dermed plads på podiet i forhold til 2010-udgaven af Sunds Open.
 
Dagen var desværre igen i år præget af regn og blæst, men alligevel blev der vist masser af godt humør, super spil og dagens vinder i herre-rækken, Steen Hessel fra Ikast, slog banerekorden i suveræn stil.
 
Den tidligere banerekord på 62 spark er nu ændret til 58 spark - imponerende og formentligt bliver det meget at slå! Se mere om banerekorderne under fanen "Banens bedste".
 
Andenpladsen gik til Bent Sandfeld fra Give, mens Peter Vibeck fra Aalborg gentog sidste års tredjeplads. Peter Vibeck blev iøvrigt den eneste, der lavede to "hole in ones" - på bane 5 og bane 14. Herudover var der yderligere 10 "hole in ones" - alle på bane 14.
 
Der skal lyde et stort tillykke til de to vindere - og selvfølgelig også et stort tillykke til Steen Hessel med den imponerende banerekord!
 
Vi ser frem til at se alle igen, og håber selvfølgeligt at vejret bliver bedre i tredje forsøg! Vi håber endnu flere vil lege med i 2012, hvor vi igen vil afholde Sunds Open sidste i maj eller i starten af juni.
 
Har du ris, ros eller gode ideer til turneringen hører vi det gerne på mail@sundsfodboldgolf.dk
  
Resultatark herrer  - tryk HER 
   
Resultatark damer - tryk HER 
 

Sunds Open 2010
 
Sunds Open 2010 blev afviklet søndag den 26. september 2010.
 
Til trods for at vejret ikke viste sig fra sin bedste side, blev der vist rigtigt fint spil og lavet en del gode runder, som nu er med blandt de officielt bedste på banen.
 
Dagens bedste runde stod Peter Vibeck fra Aalborg for. Runden blev på 62 spark, og er nu i top på ranglisten over de bedste runder hos Sunds Fodboldgolf. Den danske mester Thomas Jensen, ligeledes fra Aalborg samt den nye Sunds Open mester, Johnny Andersen fra Skjern, gik banen i 63 spark.
 
Over to runder var Johnny Andersen altså bedst med i alt 128 spark, og snuppede sejren foran Thomas Jensen med 133 spark, og Peter Vibech med 133 spark. Thomas Jensen fik andenpladsen via omspil.
 
Hos damerne vandt Pernille Risbjerg fra Vorgod med i alt 155 spark foran Lone Simmelsgaard fra Herning med 172 spark, og med Louise Bredvig på tredjepladsen med 176 spark.
 
Pernille Risbjergs bedste runde på 76 spark kom samtidigt ind på tredjepladsen over banens bedste runder hos damerne.
  
Stort tilykke til de to vindere!
 
Turneringen bød på hele 6 "hole-in-ones" - alle i herre-rækken..
 
Nedenfor findes resultatarkene for både mænd og damer.
 
Billeder fra turneringen vil snart blive lagt her på hjemmesiden.
 
I 2011 ændres Sunds Open til at blive afviklet i foråret og datoen bliver derfor søndag den 29. maj 2011.
 
Vi ser frem til at se alle igen, og håber selvfølgeligt at se en masse nye deltagere!
 
Har du ris, ros eller gode ideer til turneringen hører vi det gerne på mail@sundsfodboldgolf.dk
 
Resultatark herrer  - tryk HER 
 
Resultatark damer - tryk HER